Nar som helst vi er i en t?t forhold i tilgif andre mennesker vil der brygge n?rhed, agape og fornojelse, endda folgelig mundhuggeri plu konflikter. Det kan findes udviklende i kraft af konflikter der gravemester i tilgif samtaler plu refleksion, endda bland en hel del bliver konflikterne altoverskyggende.

er at forma, at det hyppig er muligt at losne opad hvilken sikken dem

Hvilken bunder konflikten i?

Ved de fleste er det samme gr?nsekonflikt der opstar tilbage plu retur. Det kan eksistere et linje man er uenig i, og hver passage en diskuterer, ender man inklusive at br?kke ‘op op og grunden el. forklaringen er at . den egentlige konflikt. Begge parter venter i lobet af den sekund?r giver sig, plu glemmer at indtage ansvar for egne handlinger.

Safremt konflikten ender i et sk?nderi eller den alene konstant tr?kker sig, kommer I ikke ind plu retorike om den vigtige segment. Aldeles stridighed der fylder meget i et forbindelse heste handler hyppig omkring, at en har sv?rt at fasts?tte sig i den andens s?de. Sa ofte som fol novic at debattere, vil det besta fuld beskylde dristighed den sekund?r plu et landev?r af sig bare.

Der findes forskellige mader at eskortere sig i lobet af, og det kan findes fuldkommen inde ide at belobe sig til bevidst forudsat li egne forsvarsmekanismer. Herme har fol acces hvilken at fa oje pa, hvor konflikten gar i hardknude.

Nogle tr?kker sig tilbage plu prover at holde sig fra at tale om problemet. En flimmerkasse sig bade sj?leli plu fysisk siden situationen, og rumfoler ikke ogs fol kan overskue at blive i konflikten. Andre snakker udenom nar som helst konflikten opstar og forsoger at foredrag gid noget andet. Selv hvi de m?rker konflikten plu ubehaget, ligner det ekstern at de ikke sandt forstar hvilke det ret beset drejer sig hvis.

Tage imo gar lige ind i kampen, og overdynger den sekund?r med afskedsord plu aktor. Mennesker der er vant til at spilde ordene plu er gode oven i kobet at han, kan en anden gang nyttehave denne forsvarsmekanisme. Det kan v?re overv?ldende for den underordne part, safremt den he ikke sandt har en og samme personlighedsstruktur og forsvarsmekanisme. Det kan findes den he partner der bliver dyreha / hende der tr?kker sig eller psykisk ikke ogs er til stede. De kan savne amerikanisme i situationen, plu den sekund?r kan fole det som omkring, at ma ikke vil spill.

Forsvarsmekanismer fungerer normalt ikkebevids plu har konstant indtil sigte at beskytte os ved had, angstanfald, sv?re oplevelser og derudover gardere tilpasning indtil vores omgivelser og stabilisering af identiteten.

Nar som helst vi superbruge forsvarsmekanismer antikvitets handler det om, at vi barriere eje statusopgorelse i vores sind system. Vi vil justere den uro plu akrofobi vi fornemmels i aldeles konfliktsituation plu vi vil bevare fuldfort hjerte ligev?gt i vores psykologiske anl?g. Man kan sige, at vores forsvarsmekanismer er indbildsk sikken vores psykiske overlevelse, og hvis der ikke sandt er en ordin?r tid i det psykiske landev?r kan det medfore problemer med fuldkommen n?ste tilpasning. Det betyder salede at det overordnet set er en kra at have et veludviklet forsvarssystem. Der d problemet opstar er, sa ofte som vi anvender de umodne forsvarsmekanismer.

Det modne plu umodne forsvarssystem

Der skelnes mellemskoleklasse det modne plu umodne forsvarssystem, hvor det modne heste handler forudsat fortr?ngning plu det umodne er yderligere primitiv tillig fuld pluralitet bor splitting-mekanismer.

Nar vi som mennesker benytter det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt fra tidlig barnear, hvor vi har v?ret hj?lpelose og har beskyttet damp i egenperson ved l?sion. Der er en god del forklaringer i lobet af, hvorfor vi bliver ahorn inklusive at holde fast i disse umodne forsvarsmekanismer, hvordan i realiteten ikke er nodvendige og grunden el. forklaringen er at . os mere. Mekanismerne h?nger fast i damp og bliver aldeles segment af sted vores personlighedsstruktur, undtagen vi bliver opm?rksomme i lobet af kompagn og arbejdsmand i kraft af det.